Siden efteråret 2006 har Julie Smed Jensen (f. 1975) været kordirigent for Paradox. Julie er uddannet Musikpædagogisk Kandidat i Korledelse fra Aalborg Universitet. Udover Koret Paradox arbejder Julie med diverse freelanceprojekter, højskolekurser, Spire- og Børnekor v. Vallensbæk Musikskole, korprojekter i folkeskoler, og er fra efteråret 2007 ny dirigent for Elverhøjkoret. Julie er modtager af Lyngby-Taarbæk Kommunes Musikpris 2009 for sit arbejde med Elverhøjkoret.
Julie har indstuderet større kor- og orkesterværker, arbejdet med jazzkor og egen vokalkvintet. Hun har uropført korværker af bl.a. Per Skriver, John Frandsen, Bertel Brodersen, Erik Bach og Peter Brem. Foråret 2011 har hun uropført Peter Brem's værk "Stormsvalen" for kor, strygekvartet og jazzensemble.
Julie er medforfatter til bogen: KORVID - korlivets aktuelle vilkår i Danmark. KORVID undersøgelsen er en kortlægning af korlivet i Danmark og de rammer, som korsangen udfolder sig indenfor - kort sagt et røntgenfoto af korforholdene i Danmark. KORVID undersøgelsen fremhæver en lang række tilkendegivelser af korsangens fællesmenneskelige værdier og viser, at korsangen er et læringsfelt og en almendannende aktivitet. KORVID bogen kan købes via www.ungestemmer.dk